På Madeira finder du en imødekommende befolkning, et vidunderligt klima og et stadig tiltagende og forskelligartet udvalg af hoteller og andre turistindkvarteringer, som passer ind i enhver smag og pengepung.
Nogle af de første turister på Madeira var passagererne fra de store krydstogtsskibe, fordi Madeira var en vigtig kulminestation, og udflugter ind i landet var et behageligt pusterum fra det urolige Atlanterhav.
Turisme i de gode gamle dage
1894 åbnede William Reid sit eponymos hotel (den embedsmand, efter hvem året fik navn i det gamle Grækenland) i den vestlige del af Funchal bugt og English tea (engelsk te) er blevet serveret på dette sted lige siden. En samling af højtstående gæster besøgte øen på det tidspunkt, f.eks. George Bernard Shaw, som tog sig tid til at lære at danse, og Winston Churchill som malede landsbyen Camara de Lobos. Madeira har også taget imod folk, der var i eksil under Napoleon, som gjorde ophold på vejen til St. Helena, og Charles Archduke af Østrig, den sidste af de Hapsburgske kejsere, som døde og blev begravet i Monte.
Ud over Hr. Reid’s succes fulgte et antal af andre hoteller, men der var stadig begrænset med sengepladser indtil åbningen af lufthavnen i 1963. I dag kommer de fleste turister med fly fra Tyskland, Skandinavien og England for at finde lidt vintersol, fred og ro. I sommermånederne ser man et stigende behov fra landene syd for Europa, hvor folk kommer
for at undgå den fugtige varme og deres egen turisttilstrømning.
Med skib til Funchal
Som i gamle dage ankommer mange mennesker nu med skib, da Funchal er en eftertragtet havn for krydstogtsruterne på Atlanterhavet. I de senere år har man oplevet en langsom men vigtig udvidelse af turismen ud af Funchal til de landlige områder på øen. ”Levada” vandreture, surfing, havfiskeri og bjergbestigning er nogle af de mange grunde til at folk nu besøger øen.
Hvad de alle er enige om er det meget sparsomme forhold øernes befolkning har med turisterne, som gør, at de har en chance for at besøge en ø, som ånder og lever et liv, hvor de lokale ikke er ”i lommerne” på turisternes dollars.
På Madeira er livet anderledes, og man føler sig ikke på nogen måde anmast af den lokale befolkning, der har ry for at være meget venlige, hjælpsomme og åbne overfor fremmede.
