Rejser til Madeira
Madeira / Rejsemål

Rejser til Madeira

Udgivet d. 1. februar 2011 | 4 kommentarer

Selvom Madeira ligger en times flyvning fra Lissabon i Atlanterhavet, hører Madeira til Portugal og dermed Europa.  Vores rejser til Madeira er et sandt fyrværkeri af store natur-oplevelser og rejsen indeholder selvfølgelig også både kultur og historie. Rundrejsen på Madeira bringer os rundt på hele øen og vi skal opleve den smukke natur på tætteste hold både i bus, men også til fods. På vores rejser til Madeira bruger vi altid erfarne danske rejseledere, der er bosat i Portugal, så på denne rejse vil du også lære meget om portugiserne, deres kultur og leveform.

Se alle rejser til Madeira med PortugalBureauet

Når man opholder sig på Madeira, er det uomgængeligt at bevæge sig ud i naturen til fods, og flere dage skal vi da også ud og vandre, herunder naturligvis på Madeiras berømte lavada´er. Vores rejser til Madeira er altid planlagt således, at man kan rejse med, hvis man er normalt gående, for selvom Madeira er kuperet og har høje bjerge, er rejsen tilrettelagt, så der er tid til at nyde naturen og opsluge alle nye indtryk.

Rejser til Funchal – Madeiras hovedby

Funchal er ikke til at komme uden om, hvis din rejse går til Madeira. Foruden at være hovedbyen på Madeira, er det også i nærheden af Funchal, du finder Madeiras lufthavn. Funchal´s beliggenhed ved kysten for foden af de høje bjerge gør, at man ikke mærker, at byen faktisk er øens hovedstad. Funchal har igennem historien været mellemstation for de mange opdagelsesrejsende og senere kom folk til Madeira for at udnytte det frodige klima. At der altid har været mange ”gæster” på Madeira har naturligvis også sat sit præg på Funchal, hvilket du vil nikke genkendende til på din rejse til Madeira.

I den gamle bydel i Funchal finder du kirker, velbevarede huse, parker og torve, hvor indbyggerne mødes. Funchal byder også på et stort udbud af restauranter, butikker og cafeer, og vingårde, hvor man kan smage den berømte Madeira-vin. Langs kysten ligger Funchal`s velbesøgte marina, og fortsætter man 1-2 kilometer langs strandpromenaden, kommer man til Lidoen. Lidoen i Funchal er primært et område med hoteller og restauranter, men folk fra byen tager ofte til Lidoen for at bade i Atlanterhavet, da man her finder de store havbade, hvoraf navet Lidoen stammer fra. Funchal er en livlig by og meget berømt for sine mange events og folkefester. De mest kendte er blomster-festivalen og det store fyrværkeri i nytåret. Hvert år må hoteller melde udsolgt, da folk fra hele verden rejser til Madeira for at se et af verdens største fyrværkerier.

Rejser rundt på Madeira

Rundrejsen til Madeira bringer os rundt på hele øen, for vi skal naturligvis opleve de store forskelle, der er i landskaberne på Madeira, selvom Madeira kun er dobbelt så stor som Bornholm.  Nordkysten på Madeira er en kyst som – sammenlignet med sydkysten – er meget dramatisk, med høje klipper og ofte et mere ustabilt klima med bølger på havet og vind i håret.

Du vil også opleve, at solen kan stråle på sydkysten, mens det regner på nordkysten.  Rejsen bringer os naturligvis også til Nonnernes Dal, som hører til blandt Madeiras mest besøgte seværdigheder. Nonnernes Dal er hele rejsen værd, idet der er en imponerende udsigt og smuk natur. Machico er Madeiras næststørste by og ligger på Madeira´s sydkyst. På rundrejserne besøger vi netop Machico  – og på vejen kører vi forbi en anden af Madeiras berømte naturperler, nemlig verdens næsthøjeste kystklippe, Cabo Girao.

Der er skrevet 4 kommentarer

  1. Bente Thomsen 29. maj 2011 kl. 06:50

    Vi har i mange år haft Madeira på liste over steder vi gerne vil besøge, men da vi bor i Jylland har vi fravalgt Madeira da vi ikke ønsker at flyve fra København. Jeg har ledt på nettet for at finde rejser til Madeira fra Billund eller Aalborg lufthavn, men ikke fundet nogen fly eller rejsebureau der har Madeira i programmet. Ved i om der overhovedet findes nogen der arrangere rejser til Madeira fra Jylland? Mange hilsner Bente

    Svar
    • Lars 11. juni 2011 kl. 07:02

      Hej Bente Jeg kan godt forstå du gerne vil besøge Madeira, det er en ø med en fantastisk natur. Desværre har der i ikke før været direkte rutefly fra Jylland til Madeira, men der er lys forude, da både Cimber Sterling og SATA air har planlagt at åbne en direkte rute fra Billund til Funchal på Madeira i vinteren 2012. Følg med her på Portugalinfo, vi vil naturligvis informere om de nye ruter til Madeira så snart det er muligt at bestille en flybillet med Cimber og SATA. . Kan du ikke vente sålænge, så er der et rejsebureau der tilbyder direkte fly til Funchal og det er Århus Charter der flyver med SAS chrterfly fra Århus lufthavn til Madeira. De flyver godt nok kun fra jul til påske. Håber du kan bruge disse informationer. Hilsen Lars

      Svar
  2. Pia Philipsen 16. juni 2011 kl. 15:53

    Prøv at kigge hos Århus charter. Jeg mener at have set at de flyver til Madeira fra Jylland.

    Svar
  3. jørn pedersen 16. juni 2011 kl. 17:11

    Hej man kan rejse til madeira med Århus charter. Vi har været på madeira 3 gange, og der er bare så dejligt, i kan glæde jer.

    Svar
Skriv en kommentar