Håndbroderi på Madeira
Kultur & Seværdigheder / Madeira

Håndbroderi på Madeira

Udgivet d. 1. februar 2011 | 0 kommentarer

Håndbroderierne fra Madeira bliver for det meste betragtet som de fineste i verden. Gennem de sidste 150 år har Madeira samlet ekspertise fra de hurtigt forsvindende brodericentre i Europa og samlet disse forskellige stilarter til en karakteristisk stil, der på grund af sin super kvalitet er blevet en verdensomspændende succes.

Broderi-industriens begyndelse på Madeira

Historien begynder i 1860’erne da Elizabeth Phelps, yngste datter af en velhavende vinbonde, bekymrer sig over de dårlige indtjeningsmuligheder arbejderne har efter sygdommen Phyloxera rammer druerne. Brodering, ofte brugt som tidsfordriv, forvandlede hun til en ”hytteindustri”. Hun benyttede sig af sine oversøiske forbindelser og sin egen dygtighed, hovedsagelig som organisator og sine evner til at motivere sine omgivelser, og startede salgsarbejdet med broderier fra Madeira til engelske victorianske saloner.

Selv om der var en pulserende industri i begyndelsen af det 19. århundrede, begyndte det at gå tilbage i løbet årene 1914-18 (Første Verdenskrig) og blev hovedsagelig overtaget af syriske og libanesiske interesser som masseproducerede enkle produkter af en tvivlsom kvalitet, hovedsageligt til det amerikanske marked. I efterkrigsårene oplevede man imidlertid en manglende efterspørgsel for produkter af høj kvalitet ligesom man oplevede en ny iværksætterånd. Det var i denne periode at mange af de i dag eksisterende firmaer blev grundlagt, så som Patríco & Gouveira (1925), Imperial de Bordados (1926) og J.A. Teixeira (1937).

Broderi-markedets ekspandering på Madeira

De næste 40 år var domineret af et stort markedspotentiale i USA, som toppede i 1950’erne. Mange af de største firmaer var ejet af amerikanere, inkl. Jabara, Imperial og Margab Linens. I begyndelsen af 1970’erne, hvor der blev åbnet til det kinesiske marked, faldt handlen med USA drastisk. Siden den tid, med undtagelse af en blomstrende handel med det sydlige Italien, som aftog i begyndelsen af 1990’erne, har intet enkelt marked domineret og haft så stor indflydelse på industrien.

Skriv en kommentar