Generelle nyheder / Madeira

Europas bedste windsurfere kommer til Madeira

MikkelH on 7. februar 2012 with 0 Comments

Fra den 24. februar til den 1. marts kan du opleve Europas bedste windsurfere dyste om det europæiske windsurfing-mesterskab i Funchal bugtens bølger. I videoen ovenfor ser du arrangørernes promo-video for begivenheden.

RS:X EM i windsurfing på Madeira er for windsurferne en vigtig del af forberedelserne til sommerens OL i London. Derfor kommer der 200 deltagere fra 30 forskellige nationer til Madeira for at teste formen og ikke mindst se konkurrenterne an.

Betegnelsen ‘RS:X’ for Europa mesterskaberne henviser til den bestemt type windsurf bræt der benyttes i konkurrencerne, som også er den vedtagne standard for de olympiske konkurrencer. Alle deltagere inden for samme klasse sejler således med det samme udstyr, hvilket betyder at der er de tekniske og fysiske evner som gør forskellen i konkurrencen, og ikke udstyret. RS:X brættet er designet til at kunne benyttes i vindstyrker fra 3 til 30 knob (1½ til 15 s/m).

Læs mere om RS:X EM

Aktivferie på Madeira

Vandsport, som for eksempel windsurfing og kitesurfing, er populært på Madeira, og ikke uden grund. Madeira kan takket være det lune subtropiske klima byde på ideelle forhold for sport på og i vandet året rundt.

En rejse til Madeira også en god mulighed for at holde en aktiv ferie på landjorden. Du kan på Madeira både kaste dig ud i stabaserende aktiviteter eller tage det mere med ro, og i stedet tage dig tid til også at nyde de smukke landskaber på Madeira. Måske du vil stoppe op for at betragte det fantastisk fugleliv og de mange blomster, som Madeira er så berømt for.

Skriv en kommentar