Storbyferie i Lissabon mere populært
Generelle nyheder / Lissabon

Storbyferie i Lissabon mere populært

Udgivet d. 17. januar 2012 | 0 kommentarer

FDM Travel har lavet en ny opgørelse for 2011 over de mest populære storbyer blandt danske rejsende. En af højdespringerne på den nye liste er Lissbon, som rykker op på en 8. plads i forhold til en 16. plads året før.

Top 20 over storbyferier, som er baseret på hvortil samtlige af 250.000 af bureauets rejsende valgte at rejse i 2011, toppes igen af Paris. Den franske hovedstad er ifølge FDM Travel blandt andet populær da mange børnefamilier tager til Paris for at besøge Disneyland. Det mest bemærkelsesværdige ved årets liste er dog, at de rejsende ser ud til for alvor at have fået øjnene op for alternative rejsemål, som f.eks. Lissabon, der har meget at tilbyde.

Nye oplevelser til lavere priser i Lissabon

Markedschef i FDM travel Line Danvad siger om grunden til, at blandt andet mindre kendte rejsemål som f.eks. Lissabon er rykket op ad listen: “Den rokade fortæller dels, at de rejsende vil ud og opleve alternativer til de klassiske storbyer. Dels har vi bemærket, at mange fortsat ønsker at rejse trods mere fokus på økonomi og derfor søger nogle af de storbyer, hvor man får mere for pengene som i f.eks. Prag, Lissabon og Budapest.”

At Lissabon er en af Europas billigste storbyer, har vi tidligere beskrevet her på hjemmesiden, hvilket sammen med kåringen som en af verdens bedste byer at shoppe i, gør Lissabon til det perfekte mål for en storbyferie.

Vil du selv opleve Lissabon, kan du læse mere om rejser til Lissabon hos Kulturrejser Europa.

Top 20 storbyer 2011
(Tallet i parentes er byens placering i 2010)

  1. 1. Paris (1)
  2. London (4)
  3. Rom (8)
  4. Berlin (3)
  5. New York (2)
  6. Barcelona (5)
  7. Prag (11)
  8. Lissabon (16)
  9. Amsterdam (9)
  10. Budapest (18)
  11. Nice (7)
  12. Hamborg (ny)
  13. Wien (13)
  14. Stockholm (6)
  15. Madrid (14)
  16. Istanbul (19)
  17. Venedig (ny)
  18. Firenze (10)
  19. Dublin (20)
  20. Bangkok (ny)

Kilde: FDM Travel

Skriv en kommentar