José Saramagos aske spredt under oliventræ
Generelle nyheder / Kultur & Seværdigheder / Lissabon

José Saramagos aske spredt under oliventræ

Udgivet d. 19. juni 2011 | 0 kommentarer

Asken efter Portugals nobelpristager i litteratur José Saramago blev lørdag spredt under et oliventræ nær Targus-floden i Lissabon. Træet er hentet fra forfatterens fødeby Azinhaga nordøst for Lissabon.

Aske fra kremeringen, som fandt sted i Lissabon, er tidligere blevet spredt i Azinhafa og Tias, og nu altså også i Lissabon.

En kontroversiel forfatter

Saramago dødede den 18. juni sidste år i en alder af 87 år i hans hjem i Tias på Lanzarote, hvor han tilbragte sine sidste år i selvvalgt eksil efter en kontrovers om hans bog “Jesusevangeliet”.  Med bogen ragede Saramago, kommunist og erklæret ateist, uklar med den katolske kirke og den portugisiske regering, som nedlagde veto mod dens nominering til den Europæiske Litteraturpris.

José Saramago blev tildelt nobelprisen 1998 som den første portugiser. Saramagos død udløste store følelser i Portugal, og der blev sidste år erklæret to dages landesorg for forfatteren.

 

 

Skriv en kommentar