Corvo
Rejsemål

Corvo

Udgivet d. 31. januar 2011 | 0 kommentarer

De hvide huse på kanten af en kløft højt over havet, det blå vand i de dybe krateres vulkansøer, det grønne landskab og en befolkning, der endnu følger århundreders traditioner – dette er charmen ved Corvo, der er som en krumme på det store hav. På Corvo finder vi en næsten glemt verden skabt af isolation – en helt speciel oplevelse.

Øen Corvo i sin evige afklarede ro

Med kun et par timer til rådighed er det muligt at bese Corvo. I byen er kirken et besøg værd takket være et flamsk maleri fra det 15. århundrede. Bjerget Monte Corvo kan bestiges, og herfra kan man skue over vulkansøen på bunden af slugten til den nærliggende ø Flores.

Har man lyst til at komme i kontakt med og opleve øens beboere, bør man blive et par dage eller en uge, og derved leve med i deres hverdag. Mølleren, der passer sin vindmølle, fiskerne, der drager til havs i morgengryet samt landbrugernes stoiske ro i det hårde arbejde. En enestående gæstfrihed er kendetegnende for befolkningen og dette samfunds enkle livsstil.

Skriv en kommentar