Azorerne i top 10 over rejsemål i 2011
Udgivet d. 24. juni 2011 | 0 kommentarerDet verdenskendte magasin National Geographic har udnævnt Azorerne som et af verdens top 10 steder at besøge i år. Alle ti steder på listen er nøje udvalgt af National Geographics redaktører, som med stort kendskab til verdens attraktive rejsemål fremhæver disse som steder hvor man får en helt særlig ferieoplevelse.
Azorerne placerer sig i fornemt selskab med destinationer som Patagonien i Argentina og Roatan i Honduras.
De grønne vulkanøers tiltrækningskraft
Magasinet fremhæver Azorernes isolation i Atlanten som medvirkende til øernes særlige tiltrækningskraft. Øerne er hjem for en lang række imponerende natur- og kultur seværdigheder, som f.eks. varme kilder, hortensia-dækkede bakker, vingårde og hyggelige kystbyer med brostensgader. For ikke at forglemme Azorernes dejlige strande, som fås med både hvidt og sort sand. Det milde klima på Azorerne gør det til et rejsemål i alle årstider, og det omskiftelige vejr er ifølge National Geographic blot med til at sikre at øerne aldrig bliver overrendt.
National Geographic har tidligere placeret Azorerne i top over verdens ø-destinationer kun overgået af Færøerne, og har også fremhævet Azorerne som et ø-samfund der gør store fremskridt i forhold til bæredygtighed.
Læs mere om rejser til Azorerne
