Portvinen har fået sit navn fra byen Porto, som er Portugals næststørste by. Portvin er en hedevin, hvor man stopper gæringen ved at tilsætte spiritus, hvilket gør, at vinen beholder sin naturlige sødme og får en alkoholprocent på omkring 20.

Lidt historie om portvin

Portvinen har været en vigtig drik siden 1600-tallet, hvor de engelske vinhandlere skulle finde et alternativ til rød Bordeaux, som det dengang var forbudt at importere. Da William III i 1693 indførte en strafskat i England, flyttede mange handlende til Portugal – et land, man havde gode relationer med. De slog sig ned i Dourodalen, hvor kraftige vine tilsat spiritus blev produceret for at kunne klare de lange sørejser.

Æren for opdagelsen af denne ny type vine tilfaldt en englænder fra Liverpool. Han var vinhandler, og han sendte sine sønner til Portugal for at søge efter nye vine. I bjergene nord for Dourofloden i den lille by Lamego fandt sønnerne et kloster, hvor en abbed slog den aktive gær i sine vine ihjel ved at tilsætte brandy. I 1703 underskrev England og Portugal en aftale, der førte til et stadig stærkere samarbejde de to lande imellem. Tredive år senere blev man rystet af en vinskandale, da det blev opdaget, at nogle af vinhusene tilsatte sukker og forskellige typer af bærsafter til vinene for at give dem farve. Sammen med en overproduktion bevirkede skandalen, at såvel priser som anseelse faldt drastisk.

Portvinens popularitet

I 1756 fik Portugals premierminister vedtaget en lov for at opnå større kontrol over vinene, samtidig med at der belv fastsat grænser for Douros vinområder. Dermed var verdens første egentlige vinregion et faktum. Disse kraftige vine blev stadig mere populære, og i slutningen af 1700-tallet skal forfatteren Samuel Johnson have sagt: ”Rødvin er en drik for drenge, portvin en drik for mænd og brandy en drik for helte!” Man blev på et tidligt tidspunkt klar over, at mikroklimaet i Douro-dalen var unikt. Påvirkningen fra Atlanten og de omgivende og beskyttende høje bjerge med deres granit- og skiferprægede jordbund resulterede i druer med stor personlighed.

Fremtrædende portvinshuse

Flere engelske vinhandlere slog sig ned i landsbyen Vila Nova de Gaia lige på den anden side af broen fra byen Porto, hvor de etablerede deres portvinshuse. Og den dag i dag er de engelskklingende navne Churchill’s, Cockburn, Graham’s, Taylor, Dow’s, Sandeman og Warre’s de fremtrædende vinhuse i regionen. En del af de besøgende, som kommer til Porto, forbavses over, at man ingen vinmarker finder, og det kan være svært at forstå, at der netop her produceres en af verdens største vine, portvinen. Mange af vinhusene har anstrengt sig for at tilpasse deres virksomhed, så der også er plads og tid til gæster. I løbet af de seneste ti år er der sket radikale forandringer, og i dag tager så godt som samtlige vinhuse imod besøgende og tilbyder hyggelige rundvisninger med efterfølgende smagninger af portvin.

Portvinsregionen i Douro

Douros vinmarker begynder 150 km inde i landet og følger floden Douro østpå til den spanske grænse. I over trehundrede år har man arbejdet hårdt med portvinen, og man har hakket ud og bygget terrasser i skiferjorden for på bedste vis at kunne plante sine vinstokke på de ekstremt stejle skråninger. Douro-regionen er delt ind i tre forskellige distrikter. Baixo Corgo ligger længst mod vest og strækker sig ned ad floden Corgo, som flyder ind i Douro ved byen Régua. Klimamæssigt er dette den køligste del af Dourodalen, og herfra stammer de enkleste portvine. Nordpå langs Corgofloden kommer man til den vigtige by Pinhao, hvor vi finder de fleste af de velkendte portvinshuses Quintas. Normalt plejer temperaturen her at være fem-seks grader varmere end i det øvrige Douro. Denne centrale del af regionen kaldes normalt for Cima Corgo. Længst mod øst finder vi Douro Superior, som længe har været en del af det klassificerede Douro. Douro Superior ligger nær den spanske grænse, og landskabet her er mindre kuperet, hvilket gør det lettere for portvinshusene at arbejde mere mekanisk.
Druersorter til portvin.

I dag er det tilladt at bruge mere end 80 forskellige druesorter til fremstilling af portvin, men kun en håndfuld hører til de klart dominerende med Touriga Nacional, Tinta Barroca, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinto Cao i spidsen. Sædvanligvis er der plantet et sted mellem 20 og 30 forskellige druersorter på en mark, og lige så mange plejer at indgå i en blanding. På det seneste har også mindre kendte druesorter som Mourisco, Tinta Amarela og Sousao gjort sig gældende ved fremstilling af førsteklasses portvin. Med hensyn til hvid portvin dominerer Gouveio (nogle hævder, at det er den samme druesort som Verdelho), Malvasia og Viosinho.

På skråningerne vokser vinstokkene normalt med en tæthed på mellem 3.500-6.000 planter pr. hektar. I de tidlige 1960’ere begyndte man at bruge bulldozere, når terrasserne skulle formes, men før den tid blev terrasserne skabt med håndkraft. Mange steder er det nødvendigt at sprænge små huller ud ved hjælp af dynamit for at kunne plante nye vinstokke. Resultatet af denne kæmpeindsats er ekstremt koncentrerede druer, som er uspiselige, men som giver en udsøgt karakter, når de får lov til at gære til vin.

Har du fået lyst til at opleve portvinen på nærmeste hold, så kan du læse mere om PortugalBureauets rejser til Porto. PortugalBureauet står bag portugalinfo.dk, og er Danmarks førende specialist i rejser til Portugal.