Det er en stor oplevelse at lære et land at kende og Portugal er ingen undtagelse. At rejse rundt og få lov til at opleve Portugals natur, smage vinene og maden, hver regions specialitet, og at blive inviteret indenfor i de lokale hjem, noget du ofte vil opleve i Portugal – specielt i de nordlige egne.
At lære portugiserne at kende, som er så gæstfri og hjælpsomme og stolte af deres land og det, de arbejder de udfører. At følge de smalle, snoede veje på landet, fra landsby til landsby og se landskabet ændre sig. I Portugals natur finder du et meget varieret landskab, selv om landet ikke er særlig stort. I den sydlige del af Portugal dominerer bølgende marker og skove med korkeg, mens du i det nordlige Portugal finder landskaber der er bjergrigt og kuperet. Der er også mere grønt mod nord, især de nordvestlige dele, hvor det regner meget. Mod syd brænder solen stærkt, og jorden er mere tør. Jo bedre man lærer Portugals natur at kende, jo mere nysgerrig bliver man: Hvad er det, der har formet denne kultur, disse mennesker, gastronomien og vinene?
Historien viser sig i Portugals natur
Portugal er et land med en spændende historie og er præget af flere forskellige folkeslag. Barbarer, germaner, romere, maurere, fønikere, spaniere og franskmænd har i forskellige perioder invaderet landet og efterladt sig spor overalt i Portugal. Arkæologiske fund har vist, at man rent faktisk fremstillede vin i Portugal allerede i bronzealderen.
