Aristides de Sousa Mendes blev født d. 19. juli 1885 i Cabanas de Viriato, en landsby beliggende 20 km syd for Viseu i det nordlige Portugal. Aristides og hans tvillingbror læste jura i Coimbra og afsluttede uddannelsen som 22-årige. De interesserede sig for udenrigspolitik og valgte derfor en diplomatisk karriere.

I 1909 blev Aristides gift med Angelina og de fik 14 børn, der blev født i de steder hvor han blev udstationeret: Engelsk Guiana, Zanzibar, Brasilien, USA, Spanien, Belgien, Luxemburg og endelig i Frankrig, nærmere betegnet i Bordeaux.  De voksede op med stor omsorg og høje kulturelle principper. De blev undervist i musik, tegning, portugisisk og engelsk.

Aristides var en meget åben og social person og havde meget nemt ved at udvide sin vennekreds.  I løbet af sin karriere lærte han mange prominente mennesker at kende, og bl.a. i Belgien, var han i selskab med Maeterlinck, Litteraturens Nobelprismodtager og Albert Einstein.

Trodsig diplomat i Bordeaux

Han kommer til Bordeaux i 1938 og bliver portugisisk diplomat. Et år senere var det ikke længere tilladt for diplomater at udstede indgangsvisum til jøderne, da den daværende portugisiske ministerpræsident Salazar støttede Hitler med det berømte officielle dokument ”Circular 14”, der forbød jøderne at søge eksil i Portugal. Trods advarslen og risikoen for at blive suspenderet fra sin stilling, valgte Aristides de Sousa Mendes, der altid havde været en forkæmper for menneskerettigheder, at hjælpe tusindvis af mennesker, der var på flugt og strømmede til Bordeaux, efter Paris d. 14. juni 1940 blev besat af Hitlers hær.

Aristides udstedte visum til mange jøder

Fra d. 16. til d. 19. juni 1940 udstedte Aristides uvilkårligt og uden beregning visum til ca. 18.000 mennesker, der flygtede fra Holland, Belgien og Danmark – herunder mange jøder, der ankom til Bordeaux. Ydermere rejser han til Bayonne d. 19. juni og bagefter til Hendaye/Irun og cirkulerede i mange dage for at redde mennesker, der befandt sig på Sydfrankrigs veje og banegårde, og fulgte i den sammenhæng en stor gruppe mennesker via sekundære veje til den franske/spanske grænse. Kun i besiddelse af et visum til Portugal, fik flygtninge lov til at krydse Spanien.

Man anslår at ca. 40.000 mennesker i sommeren 1940 flygtede til Portugal. Hjemme i Aristides’ barndomshjem, ”Casa do Passal”, modtog man utallige flygtninge bl.a. de to eksilerede belgiske ministre – Albert de Vleeschouwer, Van Zealand og Prins Otto von Habsburg.

Aristides fjernes på posten som konsul

D. 4. juli 1940 fjernede Salazar Aristides fra posten som konsul. Tilbage i Portugal mistede han retten til sin løn og til at praktisere som advokat i de efterfølgende 14 år til hans død i 1954. Hans børn blev nægtet at læse på universitet og flygtede herefter til USA og Canada. Efter krigens afslutning tilegnede Salazar sig den frelsende handling i Sydfrankrig ved hjælp af regimets propagandasystem.

Hyldest til Aristides

Aristides de Sousa Mendes’ rehabiliteringsproces sluttede først i 1998. Staten udbetalte 14 års løn til hans familie. Familiens hus ”Casa do Passal” blev ligeledes fredet og i 2001 blev der grundlagt en stiftelse i Aristides’navn, hvis formål er at fortsætte den kamp han kæmpede for hele sit liv: Menneskets rettigheder.

Først for nogle år siden begyndte portugiserne at kende til ham, selv om han har været hyldet verden rundt og i Wien er der sågar en gade opkaldt efter ham. Også i Bordeaux er der et monument tilegnet Aristides, der betragter ham som ”Den retfærdige fra Bordeaux”.

Aristides motto var: ”Den der redder et liv redder verden”