Obidos
Her finder du information og nyheder om Óbidos, samt gode råd og tips til din ferie i Óbidos. Óbidos er en af de mest historisk interessante byer i Portugal og er blevet særligt berømt for dens spektakulære fæstning. Byen har rige spor fra sin tid som romersk koloni, med flere vigtige arkæologiske fund fra den tid, men Óbidos har også været under vestgotisk og maurisk herredømme, hvilket bidrager yderligere til byens historiske værdi. Især byens bykerne, der bærer unikke spor fra middelalderens arktiketur er blevet et massivt tilløbsstykke i den lille by, der med sine omkring 3000 indbyggere ikke er meget større end en landsby. I forlængelse af byens rige historiske fortid afholdes der hvert år et populært middelaldermarked, som blandt andet byder på gastronomiske specialiteter fra den tid og hvor byens torv, middelaldermure og fæstning bliver studeret endnu mere intenst af de besøgende end andre tidspunkter på året. Portugalinfo er en service udbudt af PortugalBureauet, der er Danmarks førende ekspert i rejser til Portugal, og du kan derfor holde dig opdateret omkring Óbidos og rejser til Óbidos her. Hvis du har spørgsmål angående Óbidos, er du velkommen til at skrive til os.
