Lissabonkysten
Her kan du finde information og nyheder om Lissabonkysten, samt gode råd og tips om rejser til Lissabonkysten. Vi underretter også om nye tiltag på Lissabonkysten, som er relevante for alle, der interesserer sig for denne smukke del af Portugal. Lissabonkysten byder ikke bare på nogle fantastiske kyststrækninger med nogle af Portugals bedste strande, men også på en række charmerende og smukke kystbyer, som ikke har sit lige noget andet sted i Portugal, såsom Cascais og Estoril. Cascais, der emmer af en frisk, kosmopolitisk atmosfære, var tidligere et tilholdssted for flere udenlandske berømtheder i eksil, herunder konger, skuespillere og forfattere, og byen har også været sommerresidens for den portugisiske kongefamilie. Oprindeligt var det en lille fiskerby, og nærheden til havet spiller stadig en stor rolle i byen, der byder på mange fremragende cafeer og fiskerestauranter. Estoril er mest kendt for sine fantastiske faciliteter for vandsport, såsom surfing, men ligesom Cascais byder den på mange fremragende fiskerestauranter og traditionelt set er byen vært for store kulturelle eller sportslige begivenheder, såsom filmfestivaler eller grandprix-løb i motorsport. Længere inde i landet finder man den eventyrlige bjergby Sintra, som blandt andet lokker med sit gådefulde kongepalads. Og så skal man ikke glemme nærheden til landets smukke hovedstad Lissabon, som er et helt kapitel for sig selv. Portugalinfo er en service udbudt af PortugalBureauet, der er specialist i rejser til Portugal, og du kan derfor holde dig helt ajour med alt, hvad der vedrører ferie på Lissabonkysten, hoteller og feriboliger, rejsetilbud, generelle nyheder om Lissabonkysten og meget mere her.
