Albufeira
Her finder du information og nyheder om Albufeira, samt gode tips og råd til din rejse til Albufeira. Albufeira er én af de mest populære ferie-destinationer på Algarvekysten, berømt for sin smukke strand, sine mange gode hoteller, ferieboliger, restauranter og cafeer og sin charmerende bykerne. På trods af sin store popularitet er det en af de rejse-destinationer på Algarvekysten, som har formået at bevare en vis portugisisk stemning og hvis udseende ikke er blevet ødelagt af de store hotelblokke, som visse andre af regionens ferie-byer har taget skade af. Byen har omkring fjorten tusinde indbyggere og indtager en logistisk favorabel position, ca. midt imellem Faro og Lagos (omend tættere på Lagos end på Faro). Albufeira bærer tydelige spor af maurernes herredømme i regionen, med de hvidkalkede huse i den gamle bydel, og introduktionen af landbrug som supplement til det daværende, næsten eneherskende fiskeri; og byens fortid som tidlig romersk bosættelse kan også stadig bevidnes via den endnu delvist bevarede viadukt fra den tid. Portugalinfo er en service udbudt af PortugalBureauet, der er Danmarks førende ekspert i rejser til Portugal, og du kan derfor holde dig opdateret om nyheder om Albufeira, samt alt, hvad der vedrører rejser til Albufeira her. Hvis du har spørgsmål om Albufeira eller angående din ferie i Albufeira, er du velkommen til at skrive til os.
