Madopskrifter fra Portugal
Her kan du finde madopskrifter fra Portugal, samt gode tips og råd om portugisisk madlavning. Portugal har en spændende og ofte undervurderet gastronomi, der naturligvis er meget påvirket af landets tætte tilknytning til Atlanterhavet. Portugisiske fiskeretter ligger helt i toppen, hvad angår både kvalitet og næringsværdi, og man finder næppe et folk i Vesteuropa, der går så meget op i gastronomi som portugiserne. Dette afspejles også i antallet af restauranter og cafeer med mad og vin af meget høj kvalitet, og af de internationale priser, der for tiden ruller ind til portugisiske kokke og vinfirmaer. Du kan her få inspiration og gode råd til, hvordan du selv laver nogle af de kendte portugisiske retter. Læs blandt andet om den klassiske portugisiske ret, Cataplana de tamboril, fra Algarvekysten, retten Carne de Porco com amêijoas à Alentejana fra Alentejo-regionen eller den typiske portugisiske ret Bacalhau à Brás. Portugalinfo er en service udbudt af PortugalBureauet, der Danmarks førende ekspert i rejser til Portugal, og du kan her holde dig opdateret med alt, hvad der har med Portugal at gøre. Hvis du har spørgsmål angående din ferie til Portugal, er du meget velkommen til at skrive til os.
